Thursday, January 30, 2014

A social Act

Jeg er så heldig at være med i en loge; ikke en af de hemmelige der har rødder tilbage i de klassiske håndværk og hvis optagelsesritualer involverer døde høns og oplæsning på latin. Min lille loge er opstået en sen nattetime på et af byens brune værtshuse i muntert lag med andre udøvende typer.
Vi har den særlige egenskab i logen at vi altid griner meget sammen, I ved; der er sådan en menneskelig kemi og samhørighed der gør at alting bliver sjovt når vi er i selskab med hinanden, ikke forceret eller plat, bare virkelig sjovt. Det var derfor naturligt at foreslå netop disse damer at mødes over en alternativ spiseoplevelse hos de to kokkegutter i kødbyen der kalder deres events 'The Social Act', og det viste sig at være lige i skabet! Desværre var én logesøster forhindret, men det kom en italiensk/finsk madeventstuderende til gode; idet hun fik fornøjelsen af vores muntre selskab, (joeh; der findes skam Italiensk/finske madeventstuderende!!!)

Spiseoplevelsen, der var SÅ meget mere end bare et dejligt måltid mad, var virkelig uovertruffen; her ville det være naturligt at underholde jer med en lang liste over lækre fødevarer vi blev bespist med, men jeg vil blot sige at det hele var super lækkert og en simpel opremsning ville ikke yde lækkerierne retfærdighed, dog bliver jeg aldrig den store tilhænger af dehydreret mad, som åbenbart er det nye sort.

Som designer, med speciale i service og især bestik, havde jeg håbet på at se lidt flere udfordrende måder maden blev serveret på. Der blev hovedsagligt brugt klassisk bestik og service, lidt sjov med takeaway plastic og meget sjov med kaffeservicet. Men tænk; så havde man valgt at benytte en engangs-teske til en af forretterne, kan I høre forargelsen i mit udbrud? Naturligvis ikke forargelse over brugen af engangsbestik, for det er jeg jo stor tilhænger af, men her var der desværre tale om én af den slags der, efter min mening, burde forbydes i fødevareindustrien; bæredygtig eller ej, engangsbestik af træ er bare ikke lækkert at spise af!!!

Kaffeservicet var der gjort meget ud af. En ung mexicansk fyr havde hygget sig med at dreje keramikkopper med rund bund så de ikke kunne stå af sig selv. Ikke et godt design for mig der altid levner en sjat, men en god kilde til at engagere sig i hinandens kaffedrikkeri. Nogle af kopperne var yderligere bundet sammen to og to med snore så korte at man var afhængig af at den der havde koppen i den anden ende af snoren/rummet samarbejdede. Alt i alt skabte kaffedrikkeriet en dejlig masse postyr på tværs af det lille lokale og The Social Act levede i dén grad op til sit navn hele vejen igennem aftenen; det var tydeligt at gæsterne alle var kommet for at få en god oplevelse med ligesindede madglade og åbenhjertige folk og det var så opløftende at opleve at god gourmetmad kan være meget andet end sagte restaurantsamtaler over korrekt dækkede borde med stentøjstallerkener der skal illudere ny nordisk skovbund (no offense keramiske venner, I ved jo jeg elsker jeres arbejde) og mad der er så korrekt anrettet at man ikke er i tvivl om at der er benyttet skydelære.

Jeg gik fra Kødbyen med et helt fuldt kinderæg; En spøjs pakke der mest lignede et kit til indsamling af sædprøver; en bekræftelse på at måltidets rammer er mindst ligeså vigtige som maden og med følelsen af at have fået en ny håndfuld dejlige logevenner.


Wednesday, January 1, 2014

2014 - the year of the spoon

Så fik vi igen overdraget et helt nyt, let krøllet men ubrugt år , lige til at tage i brug. Den slags giver altid anledning til at gøre status over det forgangne år og sætte, ofte urimelige, mål for det nye; det springer jeg fint hen over i år og glæder mig blot over at 2014 umuligt kan blive lige så udfordrende som 2013...umuligt! 

Nytårsfortsættet er helt klart at lave mange flere skeer i 2014. Hvis der overhovedet er noget jeg kan gøre for verdensfreden og klimaproblematikken, må det være at lave skeer; små skeer og store skeer, korte eller lange skeer, skeer der er smukke og som folk bliver glade af at bruge og skeer som bringer lykke til den der får den foræret ved en særlig anledning. Skeer der indbyder til fordybelse; slow eating; til at tygge maden grundigt og smage ordentligt på den. En ske der kan bringe næring til en svær debat. En ske der er nem at tage i den anden hånd, eller een der er til at bide skeer med.
Eller bare en ske der opfylder det mest basale behov og gør det muligt at spise havregrød uden nogen dikkedarer.