Wednesday, December 10, 2014

Alliance ring  fra The Coral collection - Sterling sølv - Photo: Camilla Hey

Julemåneden byder på mange gode stunder og det ville glæde mig hvis du vil komme og se mine nyeste værker i min dejlige julepyntede værkstedsbutik, hvor alt bliver lavet af skønne materialer og med kærlighed til det gode håndværk.
Lørdag den 13. december mellem 14 og 17 vil der være lækkerier til store og små, gode tilbud, lidt julelotteri i samarbejde med mine søde naboer hos Mano Motus og der vil osse være mulighed for at lave smukt julepynt på værkstedet - adressen er stadig Møntergade 14.
Alle de andre dage i december vil der selvfølgelig også være julestemning og fine sløjfer om pakkerne, så I er meget velkomne til at kigge forbi og finde en helt særlig gave i ædle metaller.

Jeg glæder mig til at se jer. Mange kærlige hilsner Lone